Sortering og afgrænsning i rapporter

I forbindelse med håndtering af lovpligtigt eftersyn, måle og prøveudstyr samt el-håndværktøj og øvrigt udstyr, er der oprettet en ny rapport i C5.

Rapporten finder under Lager – Rapporter – Stamdata – Næste service

Rapporten kan naturligvis bruges generelt, ved at ændre Gruppen.

Sortering

Ved at ”klikke” på knappen Sortering i afgrænsningsbillederne kan det vælges, i hvilken rækkefølge oplysningerne skal udskrives. I dette tilfælde er valgt etLejeNæsteService, der er navnet på datofeltet i Vare/Generelt. Feltet Retning udfyldes ikke, derved udskrives rapporten med stigende datoorden.

Afgrænsningsmuligheder

En rapport kan indstilles til at udskrive/vise udvalgte data, f.eks. udvalgte varegrupper eller i et bestemt datointerval. Ved hjælp af forskellige afgrænsningsfelter kan man vælge, hvad der skal udskrives.

Afgrænsningsfelter

Mange afgrænsningsbilleder har standard muligheder for at afgrænse på de oplysninger, der skal udskrives, ved hjælp af felter der henviser til det pågældende kartotek. Oftest er der mulighed for at angive en fra og en til afgrænsning. F.eks. fra dato, til dato.

Tilføj afgrænsningsfelt

Man kan tilføje afgrænsningsfelter når man har afgrænsningsbilledet fremme, ved at ”klikke” F2, vælge et felt på listen over mulige felter til den aktuelle udskrift og bekræfte valget ved at vælge OK.

Slet afgrænsningsfelt

Man kan slette afgrænsningsfelter ved at placere markøren i det afgrænsningsfelt man ønsker at fjerne og ”klikke” ALT+F9.